Politiet advarer Rihanna: Han er livsfarlig

Skrevet af admin

09/11/2014
Efter trusler om mord og seksuelle overgreb mod sangerinden Rihanna skærper retten i New York nu tonen over for en 54-årig stalker, der står bag de alvorlige ord, som bliver vurderet til at være meget seriøse.Retten i New York har beordret stalkeren til at holde sig væk fra Rihanna, efter at han tidligere er blevet anholdt for at bevæge sig omkring hendes lejlighedskompleks i New York og for at sende meget truende breve. Det skriver Reuters.Politiet har fundet en lang række notater til den 26-årige sangerinde, hvor stalkeren hentyder til seksuelle overgreb og drab mod hende. Ligeledes anklager stalkeren Rihanna for at stjæle hans materiale til sine sange.I afgørelsen sammenligner dommer Orlando Marrazzo stalkeren med Mark David Chapman, der skød og dræbte The Beatles-musikeren John Lennon i 1980:- Han synes at være en tikkende bombe, der er helt besat af Rihanna. Han udgør en direkte trussel mod hende, skriver dommeren, der helt konkret frygter fysiske overfald eller i værste tilfælde døden for hende og folk omkring sangerinden.Derfor har dommeren givet politiet tilladelse til at anholde manden, hvis han så meget som nærmer sig Rihannas hjem. Ligeledes må han ikke kontakte hende via mail eller telefon, lyder det i afgørelsen.Stalkeren blev erklæret uegnet til at modtage almindelig straf og skal derfor afsone på et psykiatrisk hospital.Rihanna har ikke udtalt sig om sagen.Newspaq

Dagens topnyheder

Efter trusler om mord og seksuelle overgreb mod sangerinden Rihanna skærper retten i New York nu tonen over for en 54-årig stalker, der står bag de alvorlige ord, som bliver vurderet til at være meget seriøse.

Retten i New York har beordret stalkeren til at holde sig væk fra Rihanna, efter at han tidligere er blevet anholdt for at bevæge sig omkring hendes lejlighedskompleks i New York og for at sende meget truende breve. Det skriver Reuters.

Politiet har fundet en lang række notater til den 26-årige sangerinde, hvor stalkeren hentyder til seksuelle overgreb og drab mod hende. Ligeledes anklager stalkeren Rihanna for at stjæle hans materiale til sine sange.

I afgørelsen sammenligner dommer Orlando Marrazzo stalkeren med Mark David Chapman, der skød og dræbte The Beatles-musikeren John Lennon i 1980:

- Han synes at være en tikkende bombe, der er helt besat af Rihanna. Han udgør en direkte trussel mod hende, skriver dommeren, der helt konkret frygter fysiske overfald eller i værste tilfælde døden for hende og folk omkring sangerinden.

Derfor har dommeren givet politiet tilladelse til at anholde manden, hvis han så meget som nærmer sig Rihannas hjem. Ligeledes må han ikke kontakte hende via mail eller telefon, lyder det i afgørelsen.

Stalkeren blev erklæret uegnet til at modtage almindelig straf og skal derfor afsone på et psykiatrisk hospital.

Rihanna har ikke udtalt sig om sagen.

Newspaq