Lige nu læser andre
Der er stor mystik om den 52-årige kvindes forsvinden på Fanø Nytårsdag, hvor hun deltog i en fest på Fanø.
Det skete på Vestervejen i Nordby, men ingen har set Kirsten Lund Friis siden hun forlod festen.
Hun sejlede sammen med en bekendt til Fanø tirsdag for at deltage i en fest på Vestervejen i Nordby.
Hun skulle overnatte på båden, men dukkede ikke op, og hendes personlige ejendele ligger stadig på båden.
Læs også
Hele onsdagen ledte politiet efter hende på øen, men desværre uden held.
– I dag fortsætter vi eftersøgningen med en stor styrke, hvor vi også har fået hjælp af politihunde fra andre kredse, ligesom der er indsat dykkere, siger kommunikationsrådgiver Helle Lundberg fra Syd- og Sønderjyllands Politi til dagens.dk..
Der bliver ledt efter Kirsten i både Nordby, i vandhuller i området, ude i Vadehavet, på campingpladser og andre steder, hvor hun eventuelt kunne være.
– Har I en mistanke om, at hun kan have været udsat for en forbrydelse?
– Nej, det er der slet ikke noget der tyder på, siger hun.
Beboerne i området må selvfølgelig også gerne kigge efter i udhuse, garager og andre steder, hvor hun kunne opholde sig.
Eventuelle oplysninger gives til politiet i Esbjerg på nummer 114.