Politiet bekræfter: Drabsmistænkt anholdt i Somaliland

Københavns Politi bekræfter tirsdag eftermiddag, at myndighederne i Somaliland 18. juni har anholdt den mand, der er mistænkt for drabet på Jonas Thomsen Sekyere i Kødbyen i København forrige år.

Søndag modtog politiet så oplysninger om, at fingeraftrykkene fra den anholdte i Somaliland matcher de fingeraftryk, politiet har på den efterlyste, som dermed er identificeret med sikkerhed, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Drabet skete om natten 17. november 2012 på diskotek Bakken i Kødbyen på Vesterbro. I dagene efter anholdt politiet tre unge mænd fra en gruppe, der havde været sammen i byen.

- Disse blev dog hurtigt løsladt, idet mistanken rettede sig mod deres ven, som havde været med i byen den tragiske nat, udtaler vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi.

- Vennen var angiveligt flygtet ud af Danmark allerede få dage efter drabet, hedder det videre.

Den mistænkte blev efterlyst internationalt 27. november 2012, efter at en dommer i Københavns Byret havde afsagt en fængslingskendelse, da der er en begrundet mistanke om, at han har begået drabet.

Samtidig fortsatte politiet sin efterforskning for at finde frem til, hvor i verden den mistænkte befandt sig.

I midten af maj sidste år kontaktede Københavns Politis myndighederne i Somaliland, da efterforskningen viste, at den mistænkte angiveligt opholdt sig dér.

Siden har Københavns Politi løbende været i dialog med myndighederne i Somaliland, udtaler Jens Møller i pressemeddelelsen.

I sidste uge fandt Ekstra Bladet frem til den mistænktes opholdssted i Somaliland, men da sad han ifølge politiet allerede bag tremmer.

Den 18. juni i år blev den mistænkte anholdt og fængslet i Somaliland, men Københavns Politi fortalte ikke offentligheden om anholdelsen af hensyn til arbejdet med at få ham udleveret til Danmark, fremgår det af pressemeddelelsen.

Da den anholdte i Somaliland nu er identificeret med sikkerhed, er Københavns Politi gået i gang med at anmode om at få ham udleveret til Danmark.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip