Politiet: Dreng slår 75-årig til blods med lygte under hjemmerøveri

Politiet har fået varetægtsfængslet en 16-årig dreng, der er sigtet for et indbrud i Hammerum uden for Herning, der udviklede sig til et røveri, da en 75-årig mand blev slået til blods med en stor lygte.

Røveriet fandt sted natten til fredag, og drengen blev anholdt fredag middag.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag. Her varetægtsfængslede dommeren ham i fire uger, oplyser vagtchef Anders Olesen, Midt- og Vestjyllands Politi.

Drengen skal tilbringe tiden på en sikret institution for unge.

Politiet mener, at det var den 16-årige, der kort efter midnat natten til fredag knuste en rude og brød ind i den 75-årige mands hus i Hammerum.

Manden lå og sov, men han vågnede ved braget og gik ind i stuen for at se, hvad der foregik. Her gik indbrudstyven til angreb og slog den 75-årige i ryggen med en stavlygte, så blodet flød.

Den 16-årige forsvandt fra stedet, men han blev fredag anholdt i nærheden. Der er tale om en dreng fra Ørnhøj i Vestjylland, oplyser vagtchefen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip