Politiet efterlyser 14-årig dreng

Skrevet af Alexander Klemp

22/04/2015

Mest læste i dag

Fyns Politi efterlyser den 14-årige Nikolaj Hindsberg Jensen, der mandag aften mellem kl. 19 og 20 forlod sin bopæl, institutionen Taurus i Vester Skerninge i nedtrykt sindstilstand. 

Han forlod institutionen på en blå/sort mountainbike.

Nikolaj Hindsberg Jensen er ca. 190 cm høj, han er spinkel af bygning og nærmest kronraget. Da han forlod sin bopæl i mandags, var han iført en mørkeblå cardigan, et par mørkegrå bukser med lommer på lårerne og sorte Nike gummisko. Han beskrives desuden som en psykisk skrøbelig dreng.

Den 14-årige Nikolaj havde sin mobiltelefon med, da han gik hjemmefra. Den er sporet til det centrale Nyborg, men allerede mandag aften ved 20.30-tiden blev den slukket, og den har ikke været tændt siden.

 

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: