Midt- og Vesjyllands Politi er på jagt efter en lastbil af mærket MAN, som menes at være det køretøj, der ramte en 43-årig mandlig cyklist ved Pårup i Midtjylland for to dage siden.
Signalementet på lastbilen lyder: En MAN model TGL eller model TGM, ukendt årgang, ukendt farve, ukendt nationalitet. Lastbilen kan kendes på, at den mangler to spejlkapper fra højre sidespejl og højre vidvinkelspejl.
LÆS OGSÅ: Cyklist stabil: Politiet har spor efter slugtbilist
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
"På grund af højdeplaceringen af sidespejlene har vi med forskellige lastbilforhandleres hjælp fundet frem til, at spejlkapperne stammer fra en lastbil af mærket MAN", skriver vicepolitikommisær fra lokalpolitiet i Herning, Michael Schultze.
Den 43-årige cyklist blev fundet livløs i onsdags på hovedvej A13 lidt syd for Pårup. Det var en tilfældig borger, der opdagede den livløse mand på vejen.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
Cyklisten, som var fra lokalområdet, havde store skader i baghovedet og var i livsfare i onsdags. Han blev bragt til sygehuset i Århus, men dagen efter blev den påkørte mand erklæret uden for livsfare.
Kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.