Politiet genåbner seks gamle drabssager fra Sjælland

Skrevet af Ann Katrine Warren

13/11/2012

Dagens topnyheder

Gamle spor blive undersøgt en ekstra gang, når  Midt- og Vestsjællands Politi åbner seks uopklarede drabssager. Det er nye muligheder med fra få DNA-materiale ud af selv bittesmå rester af blod, spyt og andre spor af gerningsmanden, som har fået politiet til at finde de uopklarede sager frem.

Den ældste sag er helt tilbage fra 1967, og hos politiet er man optimistiske og tror ,det er muligt at finde frem til nye gerningsmænd.

- Hvis de spor, vi sikrede dengang, har været pakke og opbevaret rigtigt, er der mulighed for, at vi kan finde nye spor, der kan lede os i retning af en gerningsmand, og kan vi sætte et navn på ham, kan han godt regne med, at vi kommer og henter ham, siger Ove Pedersen, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet

 

De seks drab:
Den 27. maj 1967 klokken 09.20 blev en 33-årig lærerinde fundet dræbt i en lejlighed på Brogade 7 i Holbæk. Gerningsmanden er aldrig fundet.

Lørdag den 13. august 1988 mellem klokken 03.30 og klokken 03.40, blev en 40-årig mand dræbt ved en jernbaneoverskæring i Jyderup. Politiet betrager det som drab eller vold med døden til følge.

Lørdag den 1. oktober 1988 mellem klokken 22.00 og klokken 23.28, blev en 75-årig landmand dræbt, og der blev efterfølgende sat ild på ejendommen, Drusbjergvej 3, Østervang,  i Sj. Odde.

Natten mellem den 25. og 26. april 1997 forsvandt en 35-årig kvinde fra sin bopæl. Hun blev den 1. januar 1998 fundet dræbt i en branddam ved Tågerødvej 2, i Herfølge.

Den 6. september 1997 klokken 18.15 blev en 36-årig prostitueret fundet dræbt på Holbækvej 142, i Haraldssted, i Ringsted.

Natten til søndag den 24. januar 1999 blev en ældre kvinde dræbt, og der blev efterfølgende sat ild på ejendommen, Sønderlundsvej 46 i Roskilde.