Politiet leder efter paraglider ved Lønstrup

Der er fortsat ingen spor efter den mand, der søndag aften fløj ud over havet ved Lønstrup i en motordrevet paraglider.

Det oplyser vagthavende officer ved forsvarets søredningstjeneste, JRCC, der står for eftersøgningen, til Ritzau mandag morgen.

Det var en kvinde, der ringede til politiet, efter at hun havde set paraglideren lette fra klinten. Ifølge hende så han ikke ud til at være i kontrol over paraglideren.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.55. Ifølge den tyske paragliders kone, så tog han ud klokken 18.30, oplyser politiet.

En paraglider kan flyve mellem to og tre timer på en fyldt brændstofstank, og med en fart på cirka 40 kilometer i timen er det et potentielt meget stort område, som den kan være forsvundet i.

Dertil kommer, at der var fralandsvind i området, så den tyske mand har sandsynligvis haft godt med fart på.

Forsvarets søredningstjeneste oplyser, at eftersøgningen fortsætter, indtil manden er fundet eller at det er udelukket, at han fortsat kan være i live i det efterårskølige vand.

Politiet har patruljeret kysten langs det nordvestlige Vendsyssel, og søndag aften ledte en båd fra Hirtshals også efter manden i vandet.

Lønstrup Klint, der strækker sig fra Lønstrup til Løkken, er med sin stejle skrænt et populært sted for paraglidere at lette.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip