Politiet sigter skoleleder i nissehuesag

Skrevet af admin

24/02/2015

Dagens topnyheder

Fyns Politi sigter skoleleder Anders Storebjerg for blufærdighedskrænkelse i den såkaldte nissehuesag.

Sagen drejer sig om to skoledrenge, der angiveligt som straf blev tvunget til at afklæde sig foran skolens øvrige elever.

At der nu rejses sigtelse i sagen, betyder med andre ord, at politiets mistanke om, at skolelederen har forbrudt sig mod straffelovens paragraf om blufærdighedskrænkelse, har et vist belæg.

Læs også: Børn og forældre støtter om skoleleder, der klædte drengebørn af og kom dem i en sæk

- Politiet er forpligtet til at rejse en sigtelse, når mistanken har en vis styrke. Sigtelsen er en beskrivelse af, hvad sagen handler om på nuværende tidspunkt, og den kan senere blive udvidet eller indskrænket, siger advokaturchef Lars Ole Pedersen i en pressemeddelelse.

Drengene blev trukket op på en scene ved en morgensamling, hvor de blev afklædt og iført sorte plastiksække. Det har været fremme, at skolelederen skulle have talt om at klippe drengenes tissemænd af.

Det helede bundede i, at alle på skolen som led i skolens julehygge skulle være iført nissehuer. Det var de to drenge ikke.

/ritzau/