Politiet slog til mod sjuskede jægere og våbensamlere

Betjente bankede på 11 døre i København torsdag for at beslaglægge våben, hvor ejerne ikke havde fornyet våbentilladelse, selvom de var blevet advaret om forældelsen.

Det førte til 28 sigtelser for overtrædelse af våbenloven, ulovlig våbenbesiddelse og ulovlig opbevaring af skydevåben, oplyser Københavns Politi.

- Det er vores håb, at vi med dagens aktion kan medvirke til, at jægere, skytter og våbensamlere sørger for at få fornyet deres våbentilladelser inden udløb og at skydevåben opbevares forsvarligt og efter reglerne.

- Og vi vil frem over iværksætte lignende kontrolaktioner, siger politikommissær Bjarne Christensen, der var indsatsleder under aktionen.

Aktionens formål var at beslaglægge skydevåben og blankvåben hos jægere, skytter og våbensamlere, som trods gentagne erindringsskrivelser ikke havde fornyet deres våbentilladelser.

De pågældende kunne således ikke længere lovligt være i besiddelse af våben. Under kontrolaktionen blev det også undersøgt, om våbnene blev opbevaret forsvarligt og efter reglerne.

Under aktionen blev der beslaglagt 15 rifler, 13 jagtgeværer, 31 blankvåben og 1170 styk ammunition af forskellige kalibrer.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip