Politiet søger vidner efter skyderi ved Aarhus

To drenge på 15 og 16 år blev onsdag aften ramt af skud på Edwin Rahrs Vej i Brabrand.

Skyderiet fandt sted omkring klokken 18.30, og begge teenagere blev ramt i benet af i alt to afskudte haglpatroner.

Begge er blevet opereret i løbet af natten og er udenfor livsfare, og politiet har i løbet af aftenen og natten efterforsket sagen intensivt, men politiet kan ikke finde ud af, hvad der ligger til grund for hændelsen.

- Drengene har givet forklaring til politiet. De kender ikke gerningsmændene eller gerningsmanden, og vi savner stadig et motiv, siger vicepolitikommissær Jesper Bøjgaard Madsen fra Østjyllands Politi.

- De forurettede var efter det oplyste alene, men vi savner rigtig meget nogle vidner til hændelsen, siger vicepolitikommissæren.

Han understreger, at der ikke umiddelbart er nogen indikationer på, at der skulle være tale om et bandeopgør.

Politiet efterlyser vidner, der har opholdt sig i området omkring gerningstidspunktet, eller som i øvrigt har oplysninger, der kan bidrage til opklaring af sagen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip