Politiet tager fejl af hus: Betjent skyder familiehund til børnefødselsdag

Skrevet af admin

24/07/2016

Mest læste i dag

Det gik ikke som forventet, da en amerikansk mor Vickie Malone forleden holdt børnefødselsdag for sin femårige søn i deres hjem i Oklahoma i USA.

Da fødselaren Eli og hans små venner var ved at spise kage og is, hørte de pludselig et skud fra haven, hvor de netop havde leget sammen med familiens hund, Opie. Det skriver mediet OkcFox.

- Der er noget i vejen med Opie, sagde Eli straks, da han løb ud i haven for at se, hvad der var sket.

Læs også: Dreng forsvandt i bjergområde: Uventet helt holdt ham i live

Mens børn og voksne stormede ud i haven, blev de vidner til endnu to skud. De chokerede børn forstod ikke, hvad der skete.

Det viste sig, at en betjent var i gang med at skyde Opie, som var en tre-årig amerikansk bulldog. 

Ifølge Vickie Malone forklarede betjenten, at hunden havde stormet hen til hegnet, da han gik forbi huset, og at han havde følte sig truet af Opie.

Politiets forklaring er, at betjenten ledte efter en eftersøgt person, der havde boet i Vickie Malones hus for 10 år siden og i forsøget på at komme ind på grunden, havde Opie angrebet betjenten, der ikke så anden udvej end at skyde - tre gange.

Læs også: Hun bliver skrækslagen, da hunden bider hendes datter - så ser hun faren i græsset og hylder dens hurtige reaktion

Et overvågningskamera har vist, at hunden hele tiden var bag hegn, da betjenten gik op mod huset. Politiet er ved at undersøge sagen nærmere. 

- Jeg respekterer, hvad politiet gør, men det var meningsløst. Betjenten viste ingen anger, og han opførte sig ikke som om han var ked af det eller noget, siger Vickie Malone.

Efter den tragiske oplevelse har 5-årige Eli begravet sin elskede hund og lavet et kors til minde om Opie.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: