Politiet vil hindre uro ved byfest i Rødovre

Skrevet af admin

13/06/2014

Dagens topnyheder

I forsøget på at hindre ballade ved en byfest i Rødovre ved København har politiet besluttet at suspendere de almindelige regler i retsplejeloven.

Betjente får mulighed for at visitere personer for våben, selv om der ikke er en konkret mistanke mod dem.

Indgrebet retter sig mod mennesker fra det, som politiet betegner som rocker- og bandemiljøet.

Inden for et nærmere bestemt geografisk område er der oprettet en visitationszone, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Indgrebet har virkning fra fredag eftermiddag kl. 16 og frem til søndag morgen klokken seks.

Baggrunden er, at der tidligere har været uro ved Rødovre Byfest.

- Personer, som, vi mener, har relationer til rocker- og bandemiljøet, kan se frem til at blive visiteret, få undersøgt deres køretøjer og holdt under skærpet opsyn, siger vicepolitiinspektør Bjarne Nisted i pressemeddelelsen.

/ritzau/