Politiker: Kvinder er selv skyld i voldtægt - og bør hænges

Skrevet af Michael Lauritsen

14/04/2014

Mest læste i dag

24.923 voldtægter, 45.351 seksuelle overgreb og 9.173 tilfælde af verbal sexchikane.

Det er de barske fakta i en rapport fra The National Crime Records Bureau, som afdækker antallet af seksualforbrydelser i Indien i 2012. Dermed er al tvivl om, hvorvidt landet har et alvorligt problem, ryddet af bordet.

Men fremtrædende politikere fra Indiens socialistparti har nu lanceret deres bud på en løsning. Og det vækker harme.

SE OGSÅ: Historie om voldtaget dansk kvinde går verden rundt

Helt konkret foreslår partiet, at kvinder, der er blevet tvunget til sex, skal hænges på lige fod med deres overfaldsmænd.

- Voldtægt kan straffes med hængning i islam. Men der sker ingenting med kvinderne. Kun mændene. Selv kvinden er skyldig, siger partimedlem Abu Azmi til NDTV news ifølge den engelske avis, Metro.

Han fortsætter:

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

- Enhver gift eller ugift kvinde, som er sammen med en anden mand, med eller uden hendes samtykke, skal hænges.

Socialistpartiets leder, Mulayam Singh Yadav, bakker op. Han mener desuden, at mænd, der er skyldige i voldtægt, bør tilgives for 'deres drengestreger'.

Han oplyser, at han, hvis han bliver valgt som premierminister ved det forestående valg, vil kæmpe for, at dødsstraf for mænd, der begår voldtægt, bliver afskaffes.