Oprydningen efter fortidens synder ved Harboøre Tange har lange udsigter.
Tidligst i 2019 kan arbejdet med at slette en af Danmarks største og giftigste forureninger begynde.
Den beslutning ventes politikerne i Region Midtjylland at træffe onsdag, når de mødes for at tage stilling til oprensningen ved Høfde 42, hvor blandt andre Cheminova deponerede over 100 miljøfarlige stoffer i årene i 1956 til 1962.
Helst så politikerne, at giftstofferne blev fjernet her og nu, siger Poul Erik Christensen (R), formand for regionsrådets rådgivende udvalg. Men det vil koste 250 millioner kroner.
- Vi kan ikke bare sende 250 millioner kroner til Høfde 42, for de skal bruges på de mange forureninger, der åbenlyst er til fare for borgerne eller grundvandet, for eksempel fra renserier og lossepladser, siger han.
- Beløbet svarer til, hvad vi totalt bruger på jordforurening i syv-otte år.
I stedet lyder anbefalingen fra udvalget at satse på økonomisk hjælp fra staten. En anbefaling som regionens forretningsudvalg støtter, og som politikerne ventes at følge.
- Høfde 42 var statens eget giftdepot, så det er og bliver en statslig opgave at rense området igen, siger Poul Erik Christensen.
Beslutningen bekymrer Bjarne Hansen, som er søn af Aage Hansen eller Rav Aage, som i årevis på havets og naturens vegne kæmpede imod udledningerne.
- Det er jeg ked af, for det er et arbejde, der haster. Der er lang tid til 2019, især fordi arbejdet næppe kommer i gang det år. Først skal man jo finde ud, hvordan oprydningen skal foregå, og så er vi måske fremme ved 2023-24, siger Bjarne Hansen til Ritzau.
Hans fars kamp medvirkede til, at forureningen i 2006 blev indkapslet af en 600 meter lang jernvæg, der skal forhindre forureningen i at sive ud i havvandet. Jernet ventes at kunne modstå giften i mindst 15 år, altså indtil 2021.
- Derfor skal vi i gang. Vi kan ikke vente 10 år, for så risikerer vi, at giften ligger ude i havet, siger Bjarne Hansen.
/ritzau/
