Populær tv-vært er blevet far igen

Tv-værten Adam Duvå Hall har fået en tidlig julegave i år. Den 1. december blev han og kæresten Christine Gjødsbøl Jensen nemlig forældre til parrets andet barn, en lille pige.

Nyheden om den lykkelige familieforøgelse afslører den nybagte far selv på sin Instagram-profil, hvor han har lagt et billede op af noget hospitalstøj med klistermærket "far" skrevet på med blå tusch.

- Alle har det godt, lyder budskabet fra den 39-årige tv-vært, der har efterfulgt nyheden med et hjerte-symbol.

Ifølge den nybagte mor har lillepigen næsten allerede fået sit navn:

- Vi kalder hende Norma, og vi satser også på, at det ender med at blive navnet, siger Christine Gjødsbøl Jensen til SE og HØR og tilføjer til bladet, at:

- Adam er meget forelsket i fars pige.

Lykønskningerne er strømmet ind til den lille familie fra venner og bekendte på Instagram-billedet. Blandt andet er der hilsner fra tv-værtinderne Signe Lindkvist og Camilla Ottesen og fra den nybagte mor, radio- og tv-værten Sisse Sejr Nørgaard, der arbejder på Duvå Halls tidligere arbejdsplads P3.

I forvejen er Adam Duvå Hall og Christine Gjødsbøl Jensen forældre til den toårige dreng Sonny.

Duvå Hall figurerer i øjeblikket på TV3, hvor han er quizmaster og vært ved større tv-begivenheder, mens kæresten Christine Gjødsbøl Jensen i øjeblikket er på barsel fra jobbet som projektleder ved Aller.

Se billedet her: http://instagram.com/p/wEBxN1jMt_/?modal=true

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip