Pris for støtte til borgmester: Mere svinekød i børnehaverne

Skrevet af Holger Madsen

21/11/2013

Dagens topnyheder

I Hvidovre er borgmesteren nu kommet på plads, og det bliver socialdemokraten Helle Adelborg, der blandt andet bliver støttet af Dansk Folkeparti.

Men borgmesterposten har ikke været gratis, for Dansk Fokeparti har krævet noget til gengæld.

Det oplyser partiets spidskandidat Mikkel Dencker.

- Aftalen giver en klar politisk indrømmelse til DF, idet dansk kultur og traditioner sikres, således at der skal serveres traditionelle danske retter i kommunens institutioner, og at der atter kommer juletræ på Hvidovre Torv,  siger Mikkel Dencker.

Og over for Politiken uddyber han omfanget,

- Det er alle den slags retter, man forbinder med dansk køkken. Alt, hvad man kan forestille sig - smørrebrød, hakkebøffer, frikadeller. Det er også de ting, der skal være hovedbestandelen i kommunens institutioner. Det er nu aftalt, siger Mikkel Dencker til avisen.