Professor om Europas høje temperaturer: Det bliver meget mere alvorligt

Skrevet af Mathias Nielsen

15/08/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Professor kommer med nedslående melding omkring Europas varme og tørke.

Mest læste i dag

August måned har indtil videre været en ganske varm en af slagsen her i Danmark. Sensommeren kører fortsat på fuldt tryk, og vil formentlig gøre det flere dage endnu - dog med nedbør i ugens løb.

Nedbør har der ellers ikke været meget af, og det har skabt voldsom tørke flere steder i Europa.

Flere europæiske byer sætter ligefrem varmerekorder i øjeblikket. Eksempelvis slog briterne for nyligt deres hidtidige varmerekord, da temperaturen nåede op på hele 40,3 grader.

- Det er helt klart ikke normalt, men man kan måske kalde det den nye normal, sådan lyder den kontante melding fra professor og institutleder for klima, miljø, energi og landbrugssektor, Jørgen Eivind Olesen.

Ifølge Jørgen Eivind Olesen må vi fremadrettet direkte forvente, at det bliver værre med varmen og tørken. Tørken og de høje temperaturer truer blandt andet verdens vand- og fødevareforsyninger.

- Det har meget store konsekvenser for fødevarepriser, og i fremtiden vil temperaturerne blive højere, og det vil blive meget mere alvorligt. Samtidig vil vi se meget større udsving fra år til år, siger Jørgen Eivind Olesen til Ekstra Bladet.

Årets hedebølger skaber problemer for flere lande, hvor der kæmpes med utallige skovbrande, som for eksempel i Spanien, som ikke har haft så mange skovbrande i hele 30 år.

Naturbrænde er lige nu et bredt problem i hele Sydeuropa, hvor også lande som Portugal, Frankrig og Grækenland har problemer.