Putin overtager Ukraines kamp-delfiner

Skrevet af Lotte Sørensen

27/03/2014

Dagens topnyheder

Skulle du støde på en delfin på en dykkertur, skal du være på vagt: den kan være russisk spion.

Efter Rusland har overtaget magten på halvøen Krim, har landet nemlig også fået et ganske særligt militærprojekt i sin magt: specialtrænede delfiner. Det oplyser det russiske statskontrollerede nyhedsbureau RIA Novosti ifølge dr.dk.

Læs også: Danmark vil sende seks kampfly til Baltikum

Forsvaret har trænet delfiner til militært brug siden 1960'erne, hvor Ukraine var en del af Sovjet. Da unionen brød op, beholdt Ukraine projektet.

Læs også: Den perfekte homo-protest: Til dig som ønsker Putin op i r….

De skulle være trænet til at patruljere havene, men der har også gået rygter om, at man fastspændte bomber til dem, som de kunne svømme hen til fjendens skibe med. Nye rygter går på, at de skulle angribe fjendtlige dykkere med knive og pistoler, som skulle spændes fast på deres hoveder.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Delfinerne bliver trænet i byen Sevastopol, hvor man også arbejder med kamp-søløver.