Forside Nyheder Putin: Ukraines handlinger vil få følger

Putin: Ukraines handlinger vil få følger

Putin: Ukraines handlinger vil få følger

Lige nu læser andre

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at det vil få konsekvenser, hvis den ukrainske regering har sat militæret ind mod dets egen befolkning i den østlige del af landet.

Den russiske leder siger, at det er en "meget alvorlig forbrydelse", hvis hæren i det østlige Ukraine er blevet brugt.

Udtalelserne fra Putin kommer umiddelbart efter, at pansrede køretøjer fra Ukraines hær var kørt ind i byen Slavjansk, som kontrolleres af prorussiske separatister.

Op imod fem separatister er foreløbig dræbt i den igangværende militæraktion, meddeler det ukrainske indenrigsministerium.

Læs også

De militante aktivister i Slavjansk har beordret civile til at forlade byens rådhus, hvor separatisterne har forskanset sig og nu indtaget defensive stillinger.

Fjernelsen af de bevæbnede separatister er et led i den antiterror-operation, som Ukraines fungerende præsident, Oleksandr Turtjynov, tirsdag genoptog efter en pause hen over påske.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK