Pytlick holder en enkelt plads åben i EM-truppen

Skrevet af admin

27/10/2014

Dagens topnyheder

Landstræner Jan Pytlick har mandag udtaget 15 af de 16 spillere, der til december skal repræsentere kvindelandsholdet til håndbold-EM.

Størstedelen af holdet består af gengangere fra det hold, som sidste år vandt bronze ved VM i Serbien.

Eneste nye i forhold til den seneste slutrunde er Lotte Grigel og målmand Sandra Toft.

EM spilles i Kroatien og Ungarn fra den 7. til den 21. december.

Danmark møder i den indledende gruppe Norge, Ukraine og Rumænien.

Sådan ser EM-truppen ud:

Målvogtere: Rikke Poulsen (Viborg HK), Sandra Toft (Larvik)

Fløjspillere: Maria Fisker (Viborg HK), Ann Grete Nørgaard (Team Tvis Holstebro), Trine Østergaard (FCM), Maibritt Kviesgaard (Team Esbjerg)

Stregspillere: Marianne Bonde Pedersen (København), Mette Gravholt (Viborg HK), Susan Thorsgaard (FCM)

Bagspillere: Kristina Kristiansen (Team Tvis Holstebro), Lotte Grigel (Team Esbjerg), Stine Jørgensen (FCM), Pernille Holmsgaard (København), Louise Burgaard (Viborg HK), Line Jørgensen (FCM)

/ritzau/