Rådhus evakueret efter bombetrussel

Skrevet af admin

07/11/2013

Mest læste i dag

Bombealarmen mod tre af Lejre Kommunes bygninger er torsdag eftermiddag blevet afblæst.

Tidligere på dagen ringede en kvinde tre gange til kommunen og fortalte, at en bombe ville sprænge på rådhuset.

Politiet tog ingen chancer, men evakuerede de kommunale bygninger i Lejre, Hvalsø og Lyndby, ligesom man tilkaldte bombehunde til at gå bygningerne igennem.

Sidst på eftermiddagen kunne alarmen afblæses, uden at der var fundet noget mistænkeligt i bygningerne.

Politiet fortsætter dog efterforskningen for at finde frem til kvinden, der indtelefonerede truslerne.

/ritzau/