Da en 15-årig dreng i september sidste år blev fjernet fra sit hjem af frygt for, at faren ville radikalisere sin søn og sende ham til Syrien som hellig kriger, valgte myndighederne i Aarhus at placere drengen på en sikret institution.
Den beslutning finder flere forskere i social ret kritisabel, da de mener, at drengen på den måde blot risikerer yderligere radikalisering i mødet med unge kriminelle.
Men i visse situationer er en sådan indkvartering det rigtige valg, mener Thomas Medom, der er rådmand for sociale forhold i Aarhus og medlem af byrådet for SF.
- Det er rigtigt, at han blev placeret på en sikret institution til at starte med. Det har faren valgt at fortælle offentligheden. Men jeg kan ikke bekræfte, at drengen stadig befinder sig der, siger Thomas Medom.
Han forklarer, at myndighederne nøje overvejede, om placeringen på en sikret institution var det rigtige at gøre.
- Når man benytter en sikret institution, sker det på baggrund af, at der skal være pædagogisk opsyn, og at der skal være mulighed for, at man ikke bare har uhindret adgang.
- Det kan være af hensyn til nogle sikkerhedshensyn, eller det kan være fordi, man skal afskærmes fra noget - i det her tilfælde faren, siger Thomas Medom.
En permanent løsning bør der imidlertid aldrig være tale om, fastslår rådmanden.
- På den lange bane skal man selvfølgelig ikke lade personer, der ikke er kriminelle, opholde sig i kriminelle miljøer. Jeg tror selv, at det er rigtig uklogt at lade radikaliserede være i et miljø med ligesindede, siger han.
Tvangsfjernelsen af drengen skete blandt andet efter underretninger fra skolen og politiet om, at drengen havde sagt, at "man gerne må slå jøder ihjel", og at "selvmordsbomber er ok, hvis det er for at ramme de vantro".
Faren, som har dansk statsborgerskab, afviser over for Jyllands-Posten, at han skulle have søgt at radikalisere sønnen.
/ritzau/
