Efterlønsreformen virker. Den har fået langt flere ældre til at arbejde længere.
Det siger De Radikales leder, økonomiminister Morten Østergaard, da han tirsdag fremlægger regeringens økonomiske redegørelse.
Han hæfter sig særligt ved tilbagetrækningsreformen, som VK-regeringen lavede i 2011 med Dansk Folkeparti og De Radikale. De Radikale tvang reformen igennem, så den efter valget i 2011 blev gennemført af S-R-SF-regeringen.
- Før tilbagetrækningsreformen fik effekt, var der et mærkbart fald i beskæftigelseseffekten umiddelbart efter efterlønsalderen på 60 år. Billedet er et andet for årgangen præcis et år efter. De fik først mulighed for at gå på efterløn som 60,5-årige, siger Morten Østergaard.
- De blev ved med at gå på arbejde, fordi der ikke var efterløn at få.
Tilbagetrækningsreformen forringer efterlønnen for yngre, som samtidig fik tilbudt at få tilbagebetalt deres efterlønsbidrag. Samtidig udskyder den efterlønnen for ældre, som gradvist skal vente længere for at undgå at få modregnet deres private pensioner i efterlønnen.
- For de mange personer, der kan gå på efterløn som 61-årige, ser vi allerede nu, at de også udskyder deres tilbagetrækning. Når vi laver denne type reformer, så øger vi arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Danmark, siger Morten Østergaard.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviste tidligere tirsdag, at tilbagetrækningsreformen giver mere gevinst på arbejdsstyrken sammenlignet med hendes skatte-, førtidspensions- og kontanthjælpsreform.
- Det, der især lægger fundamentet under dansk økonomi, er velfærdsreformen fra 2006. Den udgør den solide bund i dansk økonomi. Det er rigtig godt, at mange partier tog ansvar for velfærdsreformen fra 2006, sagde Helle Thorning-Schmidt.
Hun var som ny S-leder med bag reformen, som udskyder efterløn og folkepension.
/ritzau/
