Radikale er forarget over homokritiske muslimer

De Radikale er dybt uenige med Muslimsk Ungdomscenter, som opfordrer muslimer til at boykotte Operation Dagsværk, hvor gymnasieelever onsdag samler penge ind til homo-, bi- og transseksuelles rettigheder i Kenya.

På Muslimsk Ungdomscenters Facebookside skriver gruppen blandt andet:

"Homoseksualitet er et af de emner, som islam ikke har en tvetydig holdning til. (...) Der et klokkeklart forbud mod denne unaturlige tilbøjelighed som er en synd i Guds øjne. Det er derfor som muslim ikke tilladt at støtte projekter, hvori denne livsstil bliver støttet, med hverken penge, tale eller handling."

De Radikales ligestillingsordfører, Liv Holm Andersen, frygter, at den holdning kan føre til hadforbrydelser.

- Jeg er både målløs og forarget over den holdning. Det er vigtigt, at vi tager ensidigt afstand fra denne udmelding. Had til homoseksuelle hører ikke til i det danske samfund, uanset om det kommer fra muslimske eller kristne tosser.

- De her holdninger bliver nogle gange til handlinger i form af hadforbrydelser, og derfor er disse holdninger med til at legitimere reelle hadforbrydelser. Den forfølgelse må vi gå imod og opfordre unge til at samle ind til Operation Dagsværk, siger Liv Holm Andersen til Ritzau.

Spørgsmål: Hvad overbeviser dig om, at den her gruppe hader homoseksuelle?

- Had er måske det forkerte ord, men de har en modstand mod homoseksuelle, som ikke hører til i det danske samfund, siger Liv Holm Andersen.

Spørgsmål: Men I respekterer vel også, at andre folk har en holdning, uanset om I er enige med dem eller ej?

- Ja, naturligvis. Men derfor er det utrolig vigtigt for mig at gå imod den holdning. Man må have den holdning, man vil, men jeg mener ikke, de her holdninger hører til i det moderne Danmark, som er frisindets land, siger Liv Holm Andersen.

Muslimsk Ungdomscenter, MUC, har hjemme i Grimhøjmoskéen i Aarhus. Knap 3600 følger MUC på Facebook.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip