Rafal Majka slår fra sig i Polen Rundt

Tinkoff-Saxos Rafal Majka slår godt fra sig i kampen om den samlede sejr i Polen Rundt.

Den 24-årige polak kørte sig helt tæt på Petr Vakoc (Omega Pharma-Quick-Step) i løbets førertrøje, da han torsdag vandt 5. etape, der sluttede med en opstigning.

Efter en opslidende etape over 190 kilometer skulle det hele afgøres mellem en gruppe på omkring 25 ryttere. På det tidspunkt havde Majka ikke nogen holdkammerater ved sin side, men han satte sit angreb ind på det helt rette tidspunkt.

Torsdagens stærke præstation betyder, at Majka nu blot er et enkelt sekund efter tjekkiske Petr Vakoc i klassementet.

Den stærke polak vandt for nylig to etaper i forbindelse med Tour de France, hvor han også endte i løbets bjergtrøje.

Polen Rundt består af syv etaper og slutter på lørdag.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip