Rasende Facebook-brugere: Kendt rytter mishandler sin hest

Skrevet af Sol Stoffregen

19/04/2014

Dagens topnyheder

Den tidligere OL-rytter og firedobbelte vinder af DM i dressur, Andreas Helgstrand, er kommet i voldsomt stormvejr og anklages for at mishandle sin hest.

Efter heste-tv-kanalen Epona.tv forleden lagde en stribe billeder af Andreas Heglstrands hest Akeem Foldager på Facebook, er det væltet ind med beskyldninger om grov dyremishandling.

På billederne, som stammer fra et privat ridearrangement den 12. april hos hesteavler Andreas Helgstrand, ses det, hvordan Akeem Foldager har hvid fråde om munden, blå tunge og store mærker på bugen fra ridesporer.

LÆS OGSÅ: Familie ledte efter påskeæg: Fandt lig i haven

Tusindvis af utilfredse ryttere og hesteelskere raser mod Andreas Heglstrand, der har en hesteforretning i Vodskov ved Aalborg, på Facebook, og knap 5.000 Facebookbrugere har delt billederne.    

"Rystende og uacceptabelt. Stakkels hest... Er han blevet anmeldt?", skriver en kvinde på Epona TV's Facebookside.

"Skuffende at se et så stort forbillede/Idol for så mange ryttere behandle hestene på denne måde !! Helt og aldeles uacceptabelt!", kommenterer en anden kvinde på samme Facebookside.

Hovedpersonen selv ønsker ikke at kommetere på billederne af hesten.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

Organisationen Hestens Værn tager dyb afstand fra billederne.

"Vores klare opfattelse er, at disse billeder er udtryk for forkert ridning og tangerer mishandling. Det er ligeledes tydeligt, at disse skader ikke er opstået på en dag. Bemærk også hjulsporerne og stram kæde på kandaren, som ikke er tegn på korrekt ridning. Hvis det er måden, man opnår topresultater på, så er man på en forkert kurs", skriver Hestens Værn på deres Facebookside.

Samme klare holdning har Dyrenes Beskyttelse til sagen.

"Det er særdeles beklageligt, at en førende dressurrytter som Andreas Helgstrand i den grad tilsidesætter hensynet til hesten og benytter sig af smertefulde tvangsmetoder, som det fremgår af billederne", skriver dyreværnschef Jens Svenningsen fra Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Ifølge mx.dk er Dansk Rideforbund i disse timer på akut kontrolbesøg hos Andreas Helgstrand. 

Se billederne her: