Hvis kommunerne blev bedre til at prioritere ressourcerne i socialforvaltningerne, kunne de alvorligste sager med omsorgssvigtede børn måske undgås.
Det mener Red Barnet, efter at Folketingets Ombudsmand har rettet skarp kritik mod en unavngivet kommune, der trods 11 henvendelser ikke reagerede på, at to børn på seks og otte år levede under kummerlige forhold.
- Det er en faglig udfordring at skulle i dialog med en forælder, der benægter, at der er et problem og nægter at samarbejde. Derfor er det er vigtigt, at man ikke står alene med sådan en sag.
- Forældrene kan lyve, afvise, eller true, og derfor er det en psykologisk udfordring, fordi man skal gennemskue, at forklaringer og bortforklaringer ikke holder vand. Da skal man stå fast og gå imod den voksnes mange gange stærkt overbevisende forklaring.
- Det er vigtigt, at der er et større team, der tager sig af sagen og har forskellige faglighed i forhold til at træffe de rigtige beslutninger, siger Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet.
Han kalder det, der er foregået i den pågældende kommune for "et alvorligt omsorgssvigt".
- Børnene har i høj grad måttet passe sig selv og finde måder at løse mad- og andre problemer på. Det er ret usædvanligt, at så små børn går rundt i så lang tid på egen hånd, og derfor er det alarmerende, hvad der er sket, siger han.
Kuno Sørensen mener, at den konkrete sag peger på, at man har været for presset i den pågældende kommune.
- Når sagsbehandleren angiveligt ikke får sat sig ordentligt ind i sagen, kan det skyldes, at der er for lidt tid til at fordybe sig. Og så bliver det meget let bare til en standardreaktion over for de henvendelser, man får.
- Derfor er det vigtigt, at kommunerne får analyseret, hvad der går galt i de sager, der varer meget længe.
- Der kan være mange forklaringer som høj personaleudskiftning eller for højt et arbejdspres, men det skal man vurdere i hver enkelt kommune og lære af det, når det går galt, siger han.
/ritzau/
