Det svenske politi og ambulancefolk har tidligere været ude og opfordrer til, at man som vidne til en ulykke giver plads og undlader at filme det.
Men nu er de gået et skridt videre. De vil have fotografering ved alvorlige ulykker forbudt.
Det vil de, fordi det efterhånden er blevet så stort et problem, at folk fylder for meget og går i vejen for redningsarbejdet, skriver det svenske Metro.
Formanden for det svenske Alarm Ambulanceforbund Henrik Johansson fortæller om en situation, hvor slemt det er med nærgående mennesker, som tager billeder.
- Der var en gruppe af mennesker, som holdt deres telefonkameraer op ligesom ved et bryllup bare fra nogle meters afstand. Det var en uholdbar situation for redningspersonalet.
Læs også: Ambulancefører: Stop med at filme og fotografere ulykker
Han erkender dog, at en eventuelt lov kunne komme i karambolage med, at pressefotografer kan udføre deres arbejde.
Men han understreger, at det store problem gælder almindelige mennesker, som prøver at tage billeder.
- Der er et eller andet, som er helt skævt. Man skal ikke tage billeder af folk, som sidder fastklemt i en bil eller er hoppet fra en bro. Det er dybt uetisk, præcis som når man tager billeder i stedet for at hjælpe.
Nu prøver forbundet Alarm Ambulancefolk at råde de rette myndigheder op.
Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: