Hvis man kun læser overskrifterne på de syv økonomiske redegørelser fra regeringen, skulle man tro, at den danske økonomi har det strålende.
I august sidste år var økonomien således "på rette kurs". Tre måneder senere var der "forårstegn", og i maj i år var det så "endelig forår".
Men bag disse overskrifter gemmer der sig den ene nedjustering af væksten efter den anden.
Da man var "på rette kurs" sidste efterår - det var, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) begyndte at tale om "et stemningsskifte" i dansk økonomi - lød vurderingen af vækstskønnet således på 1,6 procent i BNP i 2014.
Det er nu opgjort til 0,7 procent.
Og da "forårstegnet" havde indfundet sig ved juletid 2013 lød vækstskønnet for 2015 på 1,9 procent. Det blev ganske vist kortvarigt opjusteret til to runde procent i årets løb, men nu spår regeringen, at det ender nede på halvanden procent.
Det seneste vækstskøn på 0,7 procent kommer, efter at regeringen i flere måneder er blevet beskyldt for at have en lige lovlig stor ja-hat på med sit hidtidige bud på en vækst i BNP på 1,4 procent.
Flere af landets økonomer samt nationalbanken lå dengang langt under regeringens daværende bud, som tidligere økonomiminister Margrethe Vestager (R) ellers kaldte for "nøgternt".
Men dårligt havde hun forladt sin post for at blive EU-kommissær, før hendes efterfølger som såvel minister som partileder, Morten Østergaard, gik ud og mere end antydede, at det skøn ville blive nedjusteret i den nye økonomiske redegørelse.
/ritzau/
