Regeringen: Lav oliepris koster staten 10,5 milliarder

I sin indberetning til EU har økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) nedjusteret forventningerne til, hvor mange penge Danmark får ud af salget af nordsøolie.

I 2015 og 2016 får Danmarks ifølge regeringens skøn 10,5 milliarder kroner mindre, end regeringen forventede i sin seneste økonomiske redegørelse.

- Vi har valgt denne gang at være mere forsigtige med oliepriserne ved at fravige "de gængse regnemetoder" for at sikre os, at vi ikke bliver overrasket, siger Morten Østergaard.

Hullet i kassen i 2015 bliver mere end fyldt op af den fremrykkede beskatning af pensionsopsparinger, men i 2016 betyder blandt andet de manglende oliepenge, at underskuddet i 2016 bliver større.

Økonomi- og indenrigsministeren mener ikke, at de lave oliepriser udgør et problem.

- Selvom vi får lavere indtægter gennem nordsøolien, så får vi indtægter andre steder ved lavere renter. Derfor ender situationen med at gå i plus, siger han.

I regeringens konvergensrapport, der afleveres til EU som en del af finanspagten, har man også regnet på både mere positive og negative scenarier. I det negative scenarie har man brugt EU's bud på oliepriserne i fremtiden, der er lavere end regeringens.

Forskellen på de to ligger i 2015 på 7,7 dollar per tønde og i 2016 på 10,7 dollar per tønde. EU forudsiger ligeledes en højere rente i 2015 og 2016 end regeringen.

Men selv hvis EU's forudsigelser om olieprisen bliver til virkelighed, er den danske økonomi sikret, mener Morten Østergaard.

- Vi har lavet både negative og positive scenarier. Og selv i dem holder vi os inden for 0,5 procent af BNP i strukturelt underskud og 3,0 procent af BNP i faktisk underskud, siger han med henvisning til de krav, som EU stiller.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip