Regeringen venter moderat vækst næste år

Skrevet af admin

12/12/2013

Mest læste i dag

Dansk økonomi viser forsigtige forårstegn.

Sådan lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), som torsdag fremlagde Økonomisk Redegørelse, der er regeringens vurdering af den økonomiske udvikling i Danmark og udlandet. Den indeholder samtidig en prognose for dansk økonomi.

Regeringen forventer næste år en moderat vækst på 1,6 procent, og et lille fald i bruttoledigheden og et stigende privatforbrug.

- Dansk økonomi viser forårstegn. Det går ikke hurtigt, men det går fremad. Regeringen har blandt andet med vækstplanen og finansloven for 2014 forbedret virksomhedernes muligheder for at gribe opsvinget, siger Margrethe Vestager.

/ritzau/