Adskillige bilister fik sig her til morgen en ubehagelig overraskelse i bilruden. Her lå nemlig, hvad der angiveligt lignede en parkeringsbøde på 510 kroner.
Men bilisterne var heldigvis bare blevet taget ved næsen af firmaet Early Bird, som har gang i et noget utraditionelt reklamestunt.
Bilisterne fik nemlig ingen bøde - men blev i stedet mødt med teksten:
- KONTROLAFGIFT - er det her ikke. Dit køretøj holder fint. Vi tænkte bare, at du måske havde lyst til at spise ude. I øvrigt - undskyld forskrækkelsen!
Early Bird er en af flere tilbudssider på nettet, der tilbyder rabatter på restaurationsbesøg i større danske byer.
Du kan se flere billeder af deres meget vellignende parkeringsbøder herunder.
Hvad synes du? Er det galt eller genialt at reklamere på den måde?