Rema 1000 med nyhed: Skraldemad kommer på hylderne

Skrevet af Julie Møller

18/06/2021
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Op mod 30 tons madvarer forventes at komme på hylderne i stedet for i skraldespanden.

Mest læste i dag

For skæve. Ser ikke ens ud. For store. For små.

Der er mange forårsruller, der ikke finder vej til køledisken, fordi de bliver sorteret fra.

Det vil Rema 1000 gøre noget ved. Sammen med en af kædens samarbejdspartnere, Daloon, får kunderne nu mulighed for at købe de forårsruller, der ville være endt i skraldespanden. 

“Det viste sig, at Daloon har en del forårsruller, som bliver sorteret fra, fordi de enten er skæve, ikke ser ens ud, er for store eller for små. Smagen og kvaliteten er den samme som hos de “pæne” og lige forårsruller, så de er jo alt for gode til at gå til spilde,” siger Jonas Garly Sørensen, kategorichef og indkøber i Rema 1000, i en pressemeddelelse. 

De tidligere frasorterede forårsruller samles nu i en ny pose med navnet ‘Skæve mini ovnruller med grøntsager.’ Der er 50 procent mere i posen og til samme pris, oplyser Rema 1000.

De tidligere frasorterede forårsruller samles nu i en ny pose med navnet ‘Skæve mini ovnruller med grøntsager.’ Der er 50 procent mere i posen og til samme pris, oplyser Rema 1000. Foto: Rema 1000.

Op mod 30 tons

Ifølge Rema 1000 handler det om rigtig mange madvarer, der kan ende i køledisken i stedet for som madspild.

Foto: Shutterstock. 

Kæden forventer, at det bliver til ca. 25-30 tons skæve miniruller om året, som går fra madspild til måltider. 

Det er ikke kun Rema 1000, der glæder sig over samarbejdet. 

”Vi er meget glade for, at alle vores forårsruller nu kommer ud på spisebordet hos danskerne fremfor at blive til madspild, som er et vigtigt fokusområde for os,” siger Lars Hansen, der er sales manager for Daloon i Danmark.