Ringkøbing-Skjern Kommune satser på nytænkning

Skrevet af John Meyer

13/12/2012

Dagens topnyheder

- Vi har de sidste år været ude i en række store prioriteringsøvelser, hvor der både er effektiviseret og skåret i medarbejderstaben. Finanskrisen har ændret verden, og det gælder også i forhold til kommunerne, hvor økonomien er sat under pres. Det betyder også, at hvis vi vil forbedre vores services, og hvis vi vil skabe en bedre hverdag for vores medarbejdere – og det vil vi – så skal der tænkes nyt, siger Karen Marie Kjær Johansen, stabschef i Intern Udvikling og Personale.


Derfor inviterer kommunen alle ansatte, ledere og politikere til en stor innovationsmesse. Messen finder sted den 23. januar 2013 i Skjern Kulturcenter.


- Innovation er opfindelsen af noget nyt, som kan bruges i praksis. Det kan være de helt store, radikale idéer, men det kan også være de mindre ting, der gør hverdagen nemmere og bedre. Som kommune har vi sat os for at blive endnu bedre gennem innovation, siger Karen Marie Kjær Johansen.