Ringo Starr modtager fredspris

Skrevet af Aller

08/01/2014
En livslang indsats for verdensfreden og mange års arbejde for at skabe opmærksomhed om transcendental meditation indbringer nu Ringo Starr en pris. David Lynch belønner den tidligere Beatles-trommeslager med den såkaldte Lifetime of Peace and Love Award. Det sker ved en hyldestkoncert i Los Angeles den 20. januar, der er »Twin Peaks«-instruktørens fødselsdag. Efter prisoverrækkelsen spiller blandt andre Joe Walsh, Ben Folds, Dave Stewart og Ben Harper. Lynch forklarer, at det hele dybest set handler om fred: »Vi vil generere fredens elektricitet gennem musikken og det er en stor lykke, at verdens superkreative og entusiastiske musikere vil hjælpe os med at nå det mål«, hedder det i en udtalelse fra filmskaberen. Der er planlagt et lignende arrangement i februar. Her overrækker Lynch sin Lifetime of Harmony-pris til musikproduceren Rick Rubin efterfulgt af en koncert med navne som Dixie Chicks og Damien Rice. David Lynch er overbevist om, at transcendental meditation kan fremme den internationale fredsproces og har været fortaler for metoden siden midten af 1970erne.

Mest læste i dag