Robert Downey Jr. Hollywoods bedst betalte

Skrevet af Aller

17/07/2013
En indtægt på 75 millioner dollars sender Robert Downey Jr. til tops på finansmagasinet Forbes’ nye liste over Hollywoods bedst betalte skuespillere. De cirka 427 millioner kroner indbringer »Iron Man«-stjernen førstepladsen foran Channing Tatum og Hugh Jackman. I de forløbne 12 måneder kunne Downey Jr. ses i kassesuccesserne »The Avengers« og »Iron Man 3«, der begge solgte biografbilletter for over fem milliarder kroner på verdensplan og er stærkt medvirkende til skuespillerens topplacering. »Samtlige studier i byen vil gerne bruge Downey Jr. og de er klar til at betale for privilegiet«, bemærker Forbes-journalisten Dorothy Pomerantz om den 48-årige skuespiller, som er blevet actionhelt i en moden alder. Bladet udpeger Tatum som Hollywoods næsthøjest lønnede med en samlet indkomst fra juni 2012 til udgangen af juni i år på 60 millioner dollars, cirka 342 millioner kroner, blandt andet takket være »Magic Mike«. Skuespilleren finansierede selv mandestripperfilmen og dens succes i biograferne udløste en klækkelig forrentning af den nybagte fars investering. Trediepladsen går til Jackman, som bliver biografaktuel herhjemme i næste uge med premieren på James Mangolds actioneventyr »The Wolverine«. Den australske skuespiller er noteret for en årsløn på 55 millioner dollars, rundt regnet 313 millioner kroner. Mark Wahlberg og Dwayne »The Rock« Johnson afrunder top fem, mens Adam Sandler, Denzel Washington og sidste års étter Tom Cruise ses lidt længere nede på top 10.

Dagens topnyheder