Rødovre og Aalborg tager første stik i pokalsemifinaler

Skrevet af admin

09/01/2015

Dagens topnyheder

Rødovre Mighty Bulls sikrede sig fredag aften et meget fordelagtigt udgangspunkt i forhold til at gå videre til pokalfinalen i ishockey.

På udebane sejrede Rødovre med 2-0 over Herning Blue Fox i den første af to semifinaler.

Anders Schultz bragte gæsterne foran i første periode, og i tredje periode fordoblede Martin Højbjerg føringen.

Der er returkamp søndag i Rødovre.

Hvis Herning vinder med to mål, skal der spilles overtid. Mål scoret på udebane tæller ikke dobbelt.

I den anden semifinale vandt Aalborg Pirates knebent med 1-0 hjemme over Sønderjyske.

Alexander Jensen scorede kampens enlige mål i anden periode.

Allerede lørdag klokken 13.15 spilles returkampen i Vojens.

/ritzau/