Rørende: Enkemand genskaber bryllupsbilleder med treårig datter

Skrevet af Ann Katrine Warren

|

19/12/2013

Dagens topnyheder

I 2009 fik det nygifte par Ben og Ali Nunery fra Ohio taget et stribe bryllupsbilleder i deres nye, smukke, umøblerede hjem. Billederne repræsenterer nogle af de lykkeligste stunder i Bens liv, men lykken varede desværre alt for kort.

Da deres datter Olivia var et år gammel, fik Ali konstateret et sjælden form for lungekræft og døde kort efter i en alder af 31 år.

LÆS OGSÅ: Tusindvis af folk genforener ulykkelig pige med glemt bamse

Midt i sorgen over tabet af sin store kærlighed valgte Ben at blive boende i huset sammen med Olivia. Her klyngede han sig til resterne af det liv, de alle tre skulle have haft sammen.

Nu er enkemanden dog endelig parat til at sige farvel til huset, som er så fyldt med både glade og triste minder. Men han vidste, at han måtte markere afskeden med huset for datterens skyld.

Derfor besluttede han at genskabe bryllupsbillederne taget i huset. Denne gang sammen med datteren - den anden store kærlighed i hans liv.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

- Jeg gjorde det for mig. Jeg gjorde det for os. Olivia og jeg vil kunne se på billederne og vide, at i en kort periode var jeg den heldigste mand i verden. Også selv om det kun varede et øjeblik, skrev Ben Nunery på sin blog om billederne.

Han understreger, at billederne ikke handler om sorg eller at dvæle ved fortiden, men om at fejre kærligheden til både Ali og Olivia.

Se de smukke billeder af Ben og Ali samt Ben og Olivia ved at klikke herunder: