Roma holder liv i mesterskabsdrømmen

Skrevet af admin

02/04/2014

Dagens topnyheder

AS Roma har ikke opgivet at indhente førerholdet Juventus i Serie A.

Hovedstadsklubben vandt onsdag aften hjemme 4-2 over Parma, og med syv spillerunder igen er der otte point op til Juventus.

Onsdagens kamp fik en livlig åbning med tre mål i det første kvarter. Her førte Roma med 2-1.

Den tidligere Arsenal-spiller Gervinho scorede til 1-0 for værterne, der havde klublegenden Francesco Totti som 2-1-målskytte.

Kort efter pausen scorede Miralem Pjanic til 3-1, og i slutfasen nettede Rodrigo Taddei til 4-1, inden gæsterne reducerede. Et flot resultat af Roma mod Parma, der trods resultatet er på en sjetteplads i ligaen.

Roma og Juventus mødes i næstsidste spillerunde, og det opgør finder sted i hovedstaden.

Dermed har Roma fortsat nogle kampe til at mindske afstanden til de regerende mestre fra Torino.

/ritzau/