Rory McIlroy tager ny sejr: Klar til gruppefinale

Verdensranglistens nummer et i golf, Rory McIlroy fra Nordirland, er godt i gang med at leve op til sin status i World Golf Championships Match Play, der spilles i San Francisco.

Torsdag tog han sin anden sejr i turneringen ud af lige så mange mulige. Han besejrede amerikaneren Brandt Snedeker med to slag.

Dermed har McIlroy altså maksimum point i gruppe 1. Nøjagtigt ligesom Billy Horschel fra USA, der slog landsmanden Jason Dufner.

Nu mødes McIlroy og Horschel i en gruppefinale fredag, som skal afgøre, hvem af dem der skal videre til knald eller fald-spillet.

- Jeg gjorde det nødvendige mod Brandt. Jeg følte, at jeg spillede solidt fra tee til green og lavede nogle birdies, så det er fint. Kampen i morgen (fredag, red) er vind eller forsvind, siger McIlroy ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Turneringskonceptet er sådan, at de 64 spillere er inddelt i 16 grupper med fire spillere i hver. De spiller alle mod alle, inden de 16 gruppevindere avancerer til 1/8-finalerne, der spilles lørdag.

Også kvartfinalerne afvikles lørdag, og er McIlroy stadig med, får han travlt efterfølgende. Således skrev flere medier onsdag, at han har i sinde at flyve til Las Vegas lørdag aften for at overvære boksebraget mellem Floyd Mayweather og Manny Pacquiao.

Bagefter vil han i sit eget private jetfly flyve de 900 kilometer fra Las Vegas til San Francisco og genoptage golfturneringen søndag, hvis han altså stadig er med.

Efter de to første spillerunder i World Golf Championships Match Play er også den nykårede US Masters-vinder Jordan Spieth noteret for to sejre. Han møder englænderen Lee Westwood i gruppefinalen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip