Ross fra venner hjælper politiet med at opklare knivstikkeri

Skrevet af Lotte Sørensen

28/05/2014

Mest læste i dag

Kort før kl. 6 mandag morgen udbrød der en heftig slåskamp, der udviklede sig til knivstikkeri i stueetagen i en bygning i East Village i New York.

Da politiet nåede frem, havde de intet andet at gå efter end de involverede parters modstridende forklaringer. Heldigvis skete slåskampen i bygningen lige overfor skuespilleren David Schwimmers byhus, hvis overvågningskameraer fangede episoden på bånd. Det skriver CNN.

Læs også: Courteney Cox: Har prøvet at samle ’vennerne’ i 10 år

Skuespilleren, der er bedst kendt fra tv-serien Venner, inviterede derfor betjentene indenfor, så de kunne se, hvad der virkeligt skete.

Slåskampen startede angiveligt på grund af en stjålet computer. Tre personer sloges, og en af dem blev stukket i ansigtet med en kniv. En mand blev anholdt, mens den tredje stak af.

David Schwimmer har ikke haft nogle kommentarer til episoden.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med