Seks måneder efter, at kontanthjælpsreformen trådte i kraft, kan kommunerne konstatere, at reformen har givet de unge det skub, som var meningen med de nye regler.
To af tre adspurgte kommuner siger, at der i det første halvår af 2014 er kommet flere unge i gang med uddannelse eller job sammenlignet med det første halvår af 2013 på grund af kontanthjælpsreformen. Det viser en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget blandt landets 94 jobcenterchefer. 55 af dem har svaret.
Kontanthjælpsreformen har betydet, at kontanthjælpssatserne for unge under 30 år er blevet sat ned, typisk fra godt 10.500 kroner til SU-niveau, som for en udeboende over 25 år er på cirka 5700 kroner.
Samtidig kræves det nu, at de unge skal arbejde for kontanthjælpen i såkaldte nyttejob, skriver Jyllands-Posten.
Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, ser både godt og dårligt nyt i tallene.
- Det er meget positivt, at det er lykkedes at få flere unge i gang med uddannelse eller job. Hele meningen med reformen er jo at få de stærke unge helt væk fra kontanthjælpen. Men det burde være alle kommuner, der har registreret en ændring til det bedre og ikke kun to af tre, så der må være nogle kommuner, der skal lære af de mest effektive kommuner, siger hun.
Avisens rundspørge viser også, at mange af jobcentrene oplever, at unge, der møder op for at få kontanthjælp, "vender om i døren", når de hører om betingelserne med lavere ydelser og nyttejob. Det gælder for 87 procent af de kommunale jobcentre.
Regionsformand og hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup, mener dog ikke, udviklingen nødvendigvis er positiv.
/ritzau/
