Rusland: Amerikanske soldater befinder sig i Østukraine

Amerikanske soldater befinder sig i konfliktområdet i det østlige Ukraine, hvor de træner ukrainske soldater.

Det siger en talsmand for det russiske forsvarsministerium til nyhedsbureauet Interfax.

Onsdag beskyldte USA Rusland for at være i gang med at opføre et luftforsvarssystem i Østukraine og at træne prorussiske oprørere i strid med Minsk-aftalen, der førte til en våbenhvile.

Talsmanden for forsvarsministeriet i Moskva, Igor Konasjenkov, siger, at de amerikanske soldater ikke kun opholder sig i det vestlige Ukraine, som det er blevet vist på ukrainsk tv.

De befinder sig også direkte i kampzonen omkring Marjupol, Severodonetsk, Artjomovsk og Volnovakha i det østlige Ukraine.

Han afviser kategorisk den amerikanske beskyldning om, at Rusland har opstillet flere luftforsvarssystemer i Østukraine og retter kritikken mod talskvinden for det amerikanske udenrigsministerium, Marie Harf.

- Kommentaren fra udenrigsministeriets Marie Harf bærer præg af en slående mangel på kompetence, siger han.

Den amerikanske ambassadør i Ukraine, Geoffrey Pyatt, afviser på Twitter beskyldningerne om amerikanske soldater i Østukraine.

I sidste uge ankom cirka 300 amerikanske faldskærmssoldater til Ukraine, og de har til opgave at træne den ukrainske nationalgarde i den vestlige by Lviv.

/ritzau/dpa

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip