Forside Nyheder Rusland vinder OL’s medaljekapløb

Rusland vinder OL’s medaljekapløb

Rusland vinder OL’s medaljekapløb

Lige nu læser andre

De russiske værter har haft et fremragende OL på hjemmebane i Sotji. Det ses tydeligt på medaljestatistikken, som russerne suverænt vinder.

På legenes sidste dag vandt russerne mændenes firemandsbobslæde-konkurrence. Det var værternes 13. guldmedalje ved legene, og i alt når russerne op på 33 medaljer.

Tidligere på søndagen bidrog de mandlige russiske langrendsløbere til den flotte medaljestatistik ved at tage sig af guld, sølv og bronze i 50 kilometer samlet start.

Norge snupper andenpladsen i medaljeræset med 11 guldmedaljer og i alt 26 medaljer. Canada er tredjebedste OL-nation med – foreløbigt – ni guldmedaljer ud af i alt 24 medaljer.

Læs også

Danmark forlader OL uden medaljer.

Der resterer en konkurrence ved OL i Sotji – mændenes ishockeyfinale, hvor Canada møder Sverige. Udfaldet af denne kamp vil ikke ændre på topstillingen i medaljekapløbet.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK