Mens mange af de europæiske lande skærer i deres forsvarsbudgetter, så poster flere lande i Østeuropa stigende summer i militæret som svar på urolighederne omkring Rusland.
Det viser en rapport fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri), der er blevet offentliggjort mandag, og som gennemgår verdens militærbudgetter.
- Krisen i Ukraine har ændret fundamentalt på sikkerhedssituationen i Europa, men indtil videre er indvirkningen på de militære udgifter tydeligst i lande, der grænser op til Rusland. Andre steder foretages der stadig besparelser, siger Sipri-forsker Sam Perlo-Freeman i en pressemeddelelse.
Polens forsvarsudgifter steg med 13 procent sidste år, og i år ventes landets militærbudget at stige med yderligere 19 procent.
Også de baltiske lande vil opruste betragteligt i 2015. Estlands forsvarsbudget er beregnet til at stige med over syv procent, mens de litauiske udgifter til forsvaret ventes at vokse voldsomt med 50 procent.
Ukraine, der i 2014 har været plaget af krisen i den østlige del af landet, øgede sit forsvarsbudget med 23 procent sidste år. Regeringen i Kijev, USA og EU beskylder Rusland for at være en aktiv del af oprøret i Østukraine, hvilket russerne adskillige gange har afvist.
Sidste år voksede Ruslands militærudgifter 8,1 procent til 84,3 milliarder dollar. Dermed har landet det tredjestørste forsvarsbudget i verden efter USA og Kina.
Både Ukraine og Rusland ventes at øge deres forsvarsbudgetter i år.
Ser man på hele verden, faldt de samlede militærudgifter i 2014 med 0,3 procent i forhold til 2013.
/ritzau/
