Efter 10 dages fravær og en syndflod af rygter har Ruslands præsident, Vladimir Putin, igen vist sig for offentligheden.
Svenske eksperter vurderer rygterne som et tegn på lukkethed og en stærk magtkoncentration omkring præsidenten.
- Det er meget sigende for et samfund, som ikke er frit, hvad angår ytringsfrihed og informationsstrøm, mens der er en voldsom fokusering på den stærke leder, siger Gudrun Persson, der er sikkerhedspolitisk analytiker ved Totalförsvarets Forskningsinstitut (FOI).
Spekulationerne om hans fravær har handlet om alt fra influenza over rygproblemer til en påstået venindes fødsel, og at præsidenten skulle være afsat ved et kup og dræbt.
- Det ville være meget trist uden sladder, siger Putin i forbindelse med et møde med Kirgistans præsident, Almasbek Atambajev, i Sankt Petersborg ifølge nyhedsbureauet Ria.
En anden ruslandsekspert på FOI, Carolina Vendil Pallin, er ikke det mindste forundret over Putins udtalelser.
- Det er typisk for, hvordan de forsøger at tage brodden af det og forsøger at få alle til bagefter at se lidt latterlige ud, siger hun.
Også hun betragter spekulationerne som symptomer på et land, hvor magten er tættere knyttet til en person, end til de institutioner, der er skabt for at forvalte magten.
- Det gør, at så snart han forsvinder, florerer konspirationsteorier og rygter, siger hun.
Også ruslandskenderen Kristian Gerner siger, at uanset, hvad der har holdt Putin væk fra offentligheden, er det et tegn på, at der er noget, der ikke er, som det skal være.
- Det afslører, at det russiske system under Putin er blevet meget lukket, og at der ikke er nogen muligheder for mennesker for at træde frem og sige, hvad de mener, siger han.
Søndag aften blev der vist et dokumentarprogram i russisk tv, hvor Putin kommenterede annekteringen af Krim for et år siden. Præsidenten lagde ikke skjul på, at han var parat til at bruge atomvåben.
- Hvis man kobler de to sager sammen, dels en uhørt aggressiv udtalelse, dels at han er borte fra offentligheden, så er man ikke forbavset over, at han er nødt til at markere sig over for sine egne, eller omvendt, hvis der er nogen, der ikke synes, at han er hård nok, siger Kristian Gerner.
/ritzau/TT
