S om bistand: Der er åbenlys forskel til Venstre

Man kan ikke sammenligne SR-regeringens udviklingspolitik med Venstres, selv om begge parter næste år vil spare 2,5 milliarder af et ulandsbudget over 16 milliarder kroner.

Det siger Socialdemokraternes udviklingsordfører, Mette Gjerskov, før finansminister Bjarne Corydon (S) tirsdag aften forhandler med SF og Enhedslistens om "dødslisten" af besparelser på ulandsbistand, som Corydon har udformet sammen med udviklingsminister Mogens Jensen (S).

- Forskellen er da åbenlys for enhver. De (Venstre) sparer for at betale skattelettelser til de rige. Vi skal finde nogle penge for at hjælpe fattige mennesker i nød. Bemærk, at vi finder 4,5 milliarder kroner, siger Mette Gjerskov.

- To milliarder tager vi fra kassen i Finansministeriet og 2,5 milliarder kroner tager vi fra den samlede ramme for ulandsbistanden.

I fjor skosede daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R) Venstres sparekrav på 2,5 milliarder kroner med disse ord:

"De skylder at svare på, om det er skolebørn i Afghanistan, fattige kvinder i Bangladesh eller understøttelsen af demokrati i Burma, der skal holde for", sagde Christian Friis Bach til Berlingske.

Mette Gjerskov vil ikke kommentere, hvilke ulandsprojekter regeringen rammer.

- De skal i hvert fald ikke holde for, så man giver skattelettelser til rige mennesker i dette land. Hvem der så skal holde for, arbejder man rigtig meget med ovre i Udenrigsministeriet i finanslovforhandlingerne, siger Mette Gjerskov.

Spørgsmål: Regeringen kunne gøre som Sverige, der ifølge daværende statsminister Fredrik Reinfeldt skal være en humanitær stormagt, selv om udgifterne til asylsøgere fortrænger velfærd?

- I Sverige går 20 procent af deres ulandsbistand til asylsøgere i Sverige, siger Mette Gjerskov.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip