S opfordrer Danmark til at skrue op for klimaambitionerne

Skrevet af admin

03/08/2016

Dagens topnyheder

Danmark må ikke som det eneste land i verden skrue ned for klimaambitionerne, mens alle andre skruer op.

Sådan lyder det fra Socialdemokraternes klimaordfører, Jens Joel, efter at en ny international rapport viser, at den globale temperatur, vandstanden i havene og udledningen af drivhusgasser steg til rekordhøjder sidste år.

Ifølge Jens Joel understreger rapporten, hvor vigtigt 2015-aftalen fra Paris er, hvor alverdens lande vedtog en bindende global klimaaftale.

- Rapporten bekræfter det billede, som stadig flere rapporter giver, at det relativt entydigt går i den forkerte retning for klimaet. Det understreger vigtigheden af den aftale, man har lavet i Paris.

- Og når hele verdenen er ved at gøre noget, skal man selvfølgelig have alle med. Derfor var det selvfølgelig en nedslående oplevelse at være en af de eneste lande, der sidste år kom til klimatopmødet med lavere ambition end året før.

Rapporten "Klimaets tilstand" udsendes en gang om året af Det Nationale Centre for Miljøinformation ved det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration, Noaa.

Den viser, at 2015 det værste år for klimaet på en række parametre, siden man begyndte at registrere data.

Spørgsmål: Hvordan vil du som klimaordfører for et parti sikre dig, at der bliver skabt bedre mål for klimaet?

- Danmark har en privilegeret position, da der er mange arbejdspladser og eksport i de grønne løsninger, vi har udviklet i Danmark, fordi vi er forrest på klima- og energi teknologien. Det er den førerposition, vi skal udnytte nu.

- Der er brug for, at Danmark som det eneste land i verden ikke skruer ned, mens resten af verdenen skruer op for klimaambitionerne, siger Jens Joel.

/ritzau/