S: Venstre bremser udviklingen på Sjælland

Holger Madsen

|

25/11/2012

Dagens topnyheder

Det er de to socialdemokratiske regionsrådsmedlemmer Nicolai Nicolaisen og Kirsten Rask, der mener Venstre med nye krav er med til at sinke udviklingen på Sjælland.

Det skriver de i dette åbne brev til folketingsmedlem Jacob Jensen (V):

Jyderne får ikke en motorvej mellem Herning og Holstebro. Resultater er, at Venstre i Folketinget fremsætter nye krav til Femern Bælt-forbindelsen, så forhandlingerne med Tyskland skal gå om.

Venstre leger med ilden, når man ved hvor vanskelige forhandlinger, der ligger til grund for den eksisterende aftale. Om nye forhandlinger har minister præsidenten i Slesvig Holsten udtalt, at det er tåbeligt og
modstandere i Tyskland fornemmer morgenluft i form af fornyede krav om erstatning.

Venstre vil have finansieret renoveringen af Storstrømsbroen sammen med Femern Bælt-forbindelsen. Dette til trods for, der er 4  mia. kr. i vejpuljen, som rigeligt kunne betale en renovering.

Venstres nye krav vil kraftigt bremse udviklingen på Sjælland:
• Storstrømsbroen er nødvendig for lokaltrafikken på Lolland - Falster og Sjælland. Det gælder arbejde, uddannelse og sygebesøg.
• Almindelig togforbindelse mellem Sjælland og Lolland Falster
• Storstrømsbroen er "livsnerven" for højhastighedstog til- og fra Tyskland.

Tunnelen til Tyskland vil støtter en udvikling af Sjælland og styrker uddannelse og flere arbejdspladser samt det generelle lønniveau, så vi kan komme på niveau med resten af Danmark.

Omkring 32 forskellige danske og europæiske projekter er engageret og tilknyttet tunnelforbindelsen under Østersøen.

I europæisk sammenhæng er Sjælland målt til at ligge på linje med tidligere østtyske regioner, der har de samme opgaver, som skal løses. Den placering er bestemt ikke tilfredsstillende. Derfor er Venstres nye krav til Femern Bælt-aftalen er en alvorlig trussel, der vil sætte os af på perronen, så vi kun bliver tilskuer til en udvikling, der sker omkring os.

Hvad er folketingsmedlem Jacob Jensens (V) holdning? Som valgt på Sjælland håber vi, at han støtter den indgåede aftale, så byggeriet kan iværksættes som aftalt? Vi venter spændt på hans udmelding, skriver Nicolai Nicolaisen og Kirsten Rask i brevet.